Liberoth.com fungerer også som et lille forlag.
Her kan du købe Ingeniørens Dagbog – en personlig og indsigtsfuld bog af civilingeniør Johan Ulrik Liberoth om livet bag Danmarks største byggeprojekter. Han er i øvrigt også min far.

I mere end et halvt århundrede har civilingeniør Johan Ulrik Liberoth arbejdet med nogle af Danmarks og Skandinaviens mest markante byggeprojekter. Han har haft alle kasketterne på – som rådgivende ingeniør, entreprenør og bygherre – og giver her et personligt indblik i både byggepladsens virkelighed og direktionsgangen.
“Ingeniørens dagbog” er en ærlig, erfaren og skarp beretning om, hvorfor store projekter lykkes – og hvorfor de nogle gange mislykkes. De tekniske udfordringer kan ofte løses, men det er de menneskelige og organisatoriske problemer, der afgør slaget.
Med både humor, indsigt og kritisk blik fortæller Johan Ulrik Liberoth om livet i en branche, hvor irrationelle beslutninger og svære samarbejder hører til dagens orden – men også om glæden, når alt går op i en højere enhed.
En bog for ingeniører, byggefolk, ledere – og alle, der interesserer sig for det, der foregår bag kulisserne, når store visioner skal gøres til virkelighed.
Pris: kr. 329,-
OBS : Prisen er inkl. emballage, forsendelse og gebyr til MobilePay, som koster hhv. 10, 45 og 3 kr.
Bestil bogen her : KØB

